Claus Nedergaard Jacobsen Homepage

 

Vejr og opgave.

Efter blæsevejret den 2/6 var der udsigt til en rigtig god flyvedag fredag den 3/6 med cumuli i 24 - 2500 meter og næsten ingen vind. Leif Jørgen Ulvatne udskrev en 3:15 timers AAT opgave med 4 sektorer (230,6/565,3 km) som vist nedenfor.

Opgaven den 3/6: En 3:15 timers AAT med 4 vendepunkter (230,6/565,3 km)

 

 

 

 

 

Flyvningen

Jeg sidder altid i briefingrummet længe efter, at alle andre har forladt det, for at tegne ruten ind på kortet og gruble over udfordringerne. Steinar Øksenholt spurgte mig, om jeg havde fået lagt en strategi? Sandheden er, at jeg ikke aner noget om AAT. Jeg interesserer mig for lange stræk, ikke for konkurrence, men AAT er jo en konkurrencedisciplin. Oudie'en er fyldt med begreber, delta-dit og delta-dat, som ikke siger mig et kuk. Kun kunne jeg se, at det nok gjalt om at få fløjet en masse kilometre i de to nordlige sektorer for ikke at flyve "under tiden".

Udsigten op mod 1. sektor

Det kneb lidt med at få højde til at komme afsted i ordentlig højde (tærsklede i 1450 meter kl. 13:50), men satsede på at det ville være muligt at vinde højde under ligeudflyvning, da der stod fine skygader op mod 1. sektor. (Se billede til venstre).  Det lykkedes over al forventning. DG'en holdt et glidetal på over 100 på en stor del af strækningen og undervejs var der flere bobler, som gav 2,6 - 3,5 m/sek integreret til 2000 meter. Strategien var at  følge skygaderne så langt nordud i sektor 1 som muligt og derefter  følge de samme skygader mod syd mod 2. sektor. Nordpå gik det fint. DG'en holdt et opgavesnit på ca. 125 km/t. Men som næsten altid, så er det svært at få de samme skygader til virke, når man flyver den anden vej, så jeg endte ved Rena i 1200 meter efter et stræk på 45 km med  et glidetal på 60 og en hastighed omkring 155 km/t. Her lå der så heldigvis en dejlig boble, som gav 3,2 m/sek integreret til 2400 meter.

Med mit manglende kendskab til AAT begreber, havde jeg ingen føling med, om der var risiko for at "flyve under tiden", så jeg valgte at spille sikkert og flyve dybt ned i sektor 2 også. Det gav lige et "lavpunkt" på 1100 meter, men kort efter en ny boble med 3,5 m/sek integreret til 1900 meter.

På vej op mod 3. sektor gik det også kanongodt. Fine energiruter med mulighed for at flyve ligeud med 150 - 160 km/t med et glidetal på omkring 100 af og til afløst af bobler med 3,5 m/sek til 25 - 2600 meter!

Valgte igen at gå helt i bund i sektor 3, men det var nok en fejl, for jeg kan se af loggertracket, at stiget er aftaget en del heroppe (kun 2,2 m/sek integrereret Wink). Værre er det nok, at terrænet er så højt, at valgmulighederne er indsnævret: Man kan ikke lige glide 30 km i synk til den næste boble, hvis man vælger en forkert sky. Så risikerer man ihvertfald en alvorlig parkeringsbøde.

På vej sydover mod sidste sektor (hvor det ikke så så godt ud) tankede jeg for tredje gang den dag til 24 - 2500 meter under en herlig sky vest for Rena (nu kun 2,3 m/sek integreret dog), og kunne sætte ud mod sidste sektor:

2400 meter - og på vej mod sidste vendepunkt

 

Der var ingen skyer at se syd for Rena. Teoretisk set skulle det være muligt at glide ned og snitte den sidste  sektor og nå hjem til Starmoen fra 2400 meter uden yderligere stig, men det sank temmelig meget sydover, og glidetallet lå kun på omkring 38, så da sidste sektor blev nået efter et glid på 45 km, var højden nede på 1100 meter (900 meter over terræn), og det var langt fra sikkert, at DG'en kunne kravle de sidste 35 km hjem. Men der var heldigvis lidt tørtermik tilbage, og en lille boble på 1,7 m/sek gav de 200 meter, som sikrede slutglidet hjem til Starmoen:

Slutglid til Starmoen

Jeg havde tilbagelagt 440,7 km med en gennemsnitshastighed på 115,5 km/t. Tidsforbruget var 3:49, så mine bekymringer mht. at flyve "under tiden" havde været aldeles ubegrundede. Det var gået virkelig godt, og jeg havde faktisk aldrig haft så meget held med at finde energiruterne, som denne dag og samtidigt havde der jo været masser af bobler med 4 - 5 meter stig (3,5 m/sek integreret iflg. See You). Men jeg er ikke vant til topresultater i konkurrencesammenhæng og ventede det heller ikke denne dag. Og ganske rigtigt: Markus Ganev havde fløjet med 125,8 km/t i X9.  Det viste sig dog, at min flyvning rakte til en 3. plads på  dagen, og det var da meget behageligt at høre.

Alle kom hjem. Også Martin, der strålede af glæde fra øre til øre:

En glad Martin Bjørnebekk efter gennemførsel af opgaven.

 

 

Resultater

 

4, 03.06.2011, Preliminary results
Speed AAT Club, Task time: 03h 15min
Starmoen - Hafjell - Julussdalen - Fiskvikkrokdalen - Holtet - Starmoen
Task length: 230,6km/565,3km (397,1km)
Maximum Points: 1000, Day factor = 1,000, Script: Speed task AAT ver 3.11 (lrb juli 07), Day valid, more than 25 % of launces over 100,0 km. Number of competiors above handicapped distance: 12, registerd lauches: 12, Limit: 3,000
#CNPilotCountryGliderStartFinishTime   Speed   Dist.PointsPen.
1. 9X Ganev Markus Uppsala Flyklubb Segelflygarna ASG 29/18m 13:49:37 17:18:05 03:28:28   125.8km/h   437.2km 1000  
2. VR Scandinavia FlyX Sverige ASH 25M>26m 13:41:54 17:14:09 03:32:15   119.0km/h   421.1km 851  
3. EA Jacobsen Claus Nedergaard Vejle Svæveflyveklub, Danmark DG-808C Competition 13:50:26 17:39:19 03:48:53   115.5km/h   440.7km 850  
4. CI Aske Ole John NTH LS 8T/18m 14:00:40 17:21:19 03:20:39   113.9km/h   381.0km 827  
5. JA Øksenholt Steinar Gardermoen Seilflyklubb ASH-26E 14:13:22 17:38:52 03:25:30   112.7km/h   386.1km 809  

 

 

 

 

 

 

Analyse.

 

Comp Pilot Fly Hast Dist Tid Middel-
stig
Cruise sp Middel-
glidetal
Middel
glidedist
Start Start-
højde
9X Markus Ganev ASG-29 125,8 437 3:28 1,6 137 76 22,1 13:50 1722
VR Scandinavia FlyX ASH 25M 119,0 421 3:32 2,0 132 77 21,9 13:42 1800
EA Claus N Jacobsen DG 808C/18m 115,5 441 3:49 2,2 139 58 21,5 13:50 1467
CI Ole John Aske LS 8-18T 113,9 381 3:21 1,6 124 69 18,9 14:01 1565
JA Steinar Øksenholt ASH 26E 112,7 386 3:26 2,0 130 57 21,8 14:13 1680
      km/t km tim m/s km/t   km   m

 

Det, der især springer i øjnene, er, at Markus Ganev kun har haft et middelstig på 1,6 m/sek, hvor andre ligger helt oppe på 2,2 m/sek. Han klagede faktisk over, at han i lange perioder lå helt nede i 16 - 1700 meter og ikke kunne finde noget, der var værd at kurve i. Alligevel holder han så et middelglidetal på hele 76 og glider hele 22 km mellem hver gang han  kurver. Og så opnår han en snithastighed, der er langt højere end nr. 2. ASG'en har givetvis været tanket helt op, men alligevel.

Bemærk også, at alle ligger med en cruisespeed på 124 - 140 km/t trods det fænomenable stig. MacCready ER virkelig død!