Camino de Santiago dag 16, La Virgen del Camino, 303 km igen, 476 km tilbagelagt
Det går bedre med anklerne, men jeg har valgt kun at gå 21 km i dag, nærmest i slendretempo. En tysk mand og en amerikansk kvinde, Katy fra Colorado, har vist mig, at de døjer med præcis den samme senebetændelse. Det er noget med, at ankelmusklerne hiver i fodknoglerne via nogle sener, der går igennem rundingen forrest på foden (svangen?) og de kan blive irririterede og betændte. Vi bruger ibuprofein og antiinflammatorisk gel - men selvfølgelig vigtigst af alt: hvile. Det er der heldigvis også tid til, men jeg er ikke længere så sikker på, at jeg når frem til Santiago sammen med italienske Fabrizio. Han og Ivana er nok 20 - 30 km forud.
Dagen i dag har bl.a. budt på en tankevækkende snak med mexikanske David, en ung mand på ca. 30 med langt, sort krøllet hård og sort/brune øjne. Til min store overraskelse taler han perfekt engelsk. Det viser sig, at han arbejder i New York City hver sommer. Han fortalte, at han var begyndt at sige nej til venner, der bad ham om hjælp til at finde job i New York, fordi "byen er sådan indrettet, at du kan få alt, hvad du vil have …."
Og det krævede jo nok en forklaring: "Jo, hvis du vil have penge, så kan du skaffe dem, hvis du vil have alkohol, så finder du det, hvis du vil have stoffer, hvis du vil have sex osv. osv. Du kan skaffe alt. Men kan du klare det, og er det virkelig det du vil?". I en sang lyder strofen: "Be careful what you ask for - you might get what you want". "På Camino'en, derimod, lærer du, hvad du har brug for, og det er noget helt andet". Det var en del af hans grund til at gå Camino'en. Tankevækkende.
Vi fik også en snak om Mexico, der iflg. David er et rigt land, om end vi ikke tænker på det som sådan. Foruden korruption og narkokarteller er problemet, at der er alt for stor spredning mellem rig og fattig. Velfærden kommer kun et fåtal til gode. I princippet er landet et demokrati, hvor man går til valg, hvert 6. år, og man kunne jo i princippet vælge politikere, der bedre forstår at få landet til at fungere til fordel for almenvellet, men når en stor del af vælgerne er analfabeter eller lavt uddannede og ikke fatter en brik af, hvordan det hele hænger sammen, så er de alt for nemme at manipulere med tomme løfter. David var faktisk af den (bevidst kontroversielle) mening, at hvis landet skulle bringes ud af dets tomrum og magtesløshed, så skulle der en form for diktator til. En stærk leder. Og det er jo på en måde i pagt med Grundtvig, som indså, at "et demokrati kan kun virke, hvis befolkningen er oplyst og forstår at bruge sin stemme". Vi så, hvor galt det gik, da amerikanerne med vores hjælp fik væltet diktatoren i Irak, Saddam Hussein, og udskrev valg i den tro, at man kunne indføre demokrati så let: Så væltede alle de indre konflikter op af jorden, og IS udnyttede tomrummet. Landet kunne ikke styres uden en stærk og led satan som leder. Det gik galt i Egypten. I romerrigets historie taler man om "Pax Romanum", en ca. 30 år lang periode under kejser Augustus, hvor riget fungerede rigtig godt, hvor der var fred, og hvor handelen blomstrede. Men det skyldtes kun, at kejser Augustus var en led satan, der havde nedkæmpet al modstand med vold før sin tiltræden. Ingen turde gøre oprør under hans ledelse.
Danmark var heldig at have Grundtvig, som via sine skolereformer og sin højskoletanke og hele sin påvirkning af debatmiljøet fik Danmark helskinnet gennem det tomrum, der opstod efter at kongen havde overladt magten til parlamentet (eller hvad det nu hed) i 1848 og indtil befolkningen var blevet så oplyst, at demokratiet kunne fungere. Men så heldige er Mexico - og Irak - og Afghanistan ikke. Eller Kina for den sags skyld. Og så skal der måske en form for diktatur til. Magt behøver ikke være noget negativt, der misbruges til magthaverens fordel. Magt kan også bruges konstruktivt og opbyggende, hvis den der sidder med magten, ikke lader sig forføre af den. Det er kun anarkister, der tror, at et land kan styres uden magt. Det fandt franskmændende ud af på den hårde måde: 10 år efter den franske revolution havde de en kejser i form af general Napoleon og nul folkestyre. Det er virkelig et svært - men derfor også tankevækkende spørgsmål - det her.
Jeg tror på, at verden kunne lære meget af Grundtvig.
Billeder fra dagen: #Day-16