Artikler relateret til svæveflyvning/Nyeste først
Trods rekord-nedbør med store oversvømmelser og "50-års flom" (se den lokale Elverum avis her: http://www.ostlendingen.no/nyheter/her-har-flommen-rammet-hele-hedmark-fra-nord-til-sor-1.7903908), så skulle der kun en lille højtryksryg til for at give 3 fantastiske svæveflyvedage under årets besøg på flyvepladsen Starmoen i Elverum, Norge. Den sidste af de tre dage blev brugt på at jagte et FAI 750km diplom (som skridt på vejen mod 1000 km diplomet). Diplomreglerne siger bl.a. at opgaven højest må have tre vendepunkter foruden afgangs- og mållinje. Den skal desuden være forhåndsdeklareret, og det størst tilladte højdetab mellem udtærskling og hjemtærskling er 1000 meter.
Jens Christian Jakobsen har begået denne fantastiske lille film fra en efterårstur i et Dimona motorsvævefly den 16/9 2002. Turen gik fra Randers Flyveplads til Danmarks nordligste punkt, Skagen, og derfra videre langs vestkysten ned forbi Lønstrup og Hanstholm til en mellemlanding på den lille flyveplads på øen Mors i Limfjorden og tilbage til Randers via Silkeborg. Den er optaget i 320x240. Det er nogenlunde den højeste digitale videokvalitet amatører kunne slippe afsted med den gang. Glem ikke at slå lyden til (ikonet nederst i højre hjørne)
Efter adskillelse af flyene, et veltiltrængt bad og en dejlig grillmiddag foran centerbygningen, var det tid til præmieuddeling. Den blev foretaget af centerleder John Eirik Laupsa samt konkurrenceleder Leif Jørgen Ulvatne. Det vil sige, John Eirik Laupsa startede selvfølgelig med at hylde slæbepiloter, hjælpere og konkurrenceledelsen. Det er jo dem, der har lavet alt det hårde arbejde, mens os piloter er dem, der høster alle fornøjelserne. William Soelberg var desværre allerede taget hjem til Drammen med sin 4WD ATV, men jeg håber virkelig, at taknemmeligheden over indsatsen, også er blevet tilkendegivet for ham.
Vejr og opgave.
Også den allersidste dag af konkurrencen, lørdag den 4/6, var der udsigt til rigtig godt flyvevejr med termik helt op til 2500 meter, dog mest som tørtermik. Vinden skulle blive svag nordlig. Leif Jørgen Ulvatne udskrev igen en 3:15 timers AAT opgave (237,3/456,9 km), denne gang kun med to sektorer:
Vejr og opgave.
Efter blæsevejret den 2/6 var der udsigt til en rigtig god flyvedag fredag den 3/6 med cumuli i 24 - 2500 meter og næsten ingen vind. Leif Jørgen Ulvatne udskrev en 3:15 timers AAT opgave med 4 sektorer (230,6/565,3 km) som vist nedenfor.
Vejr og flyvning.
Der var meldt pænt flyvevejr den 2/6, men også temmelig kraftig vind fra vest (på tværs af banen og af dalene), som skulle tiltage i styrke i løbet af dagen. Der var udskrevet en hastighedsopgave på ca. 300 km med 3 vendepunkter langs Østerdalen. På det tidspunkt, da feltet skulle slæbes i luften, var flyvepladsen imidlertid dækket af skygge - pga. en stor lenticularis sky, som slukkede termikken i hele området! En times tid eller to senere havde den efterhånden flyttet sig så langt mod syd, at der var sol på pladsen, men ingen skyer i området. Det er på dette tidspunkt, at nedenstående billede er taget.
Den 1/6 - 09, var der noget tvivl om, hvor stort et tidsvindue, vi ville have at flyve i. Det enorme højtryk på 1038 mb havde delt sig i to, et der lå øst for os, og et, der lå vest for os. Mellem de to skulle der svirpe en okkluderet front ind over området i løbet af eftermiddagen, som ville starte med højtliggende skyer i i den nordlige del af området.
Vejr og opgave.
Efter en regnvejrsdag den 31/5 var der udsigt til rigtig godt flyvevejr onsdag den 1/6. Det vil sige, der var godt nok udsigt til endnu en frontpassage sidst på dagen, men der var ingen grund til at betvivle, at der skulle blive god tid til at gennemføre dagens speed task på 304,2 km:
31/5 var der frontpassage og regn, og flyvedagen blev aflyst allerede ved briefingen kl. 10.00
På bagsiden af den frontzone, der havde gjort livet som svæveflyvepilot temmelig udfordrende dagen forinden, var der den 2/6 udsigt til det skønneste svæveflyvevejr. Som dansker har jeg jo ikke adgang til de HIRLAM prognoser, som de andre piloter bruger (!!!), men har så i stedet brugt 81 EURO på at abonnere på tyske top-meteo.eu jf. et indlæg fra Jørgen Korsholms på DSvU forum . Topmeteo meldte om muligheder for op til 600 km i området, men Leif Jørgen Ulvatne (som på sin side kun bruger svenske og norske prognoser) havde også fået øje på nogle usikkerhedsmomenter og udskrev en speed-task på 362 km med sidste vendepunkt ved Vinstra langt oppe i Gudbrandsdalen: